Hjemme igen

Så mangler jeg bare at forholde mig til at mit værelse er fuldstædig kaos samt 4 flyttekasser fyldt med blandet junk. Det skal nok tage et par måneder før mit værelse er normaliseret...

Fire minutter fra Dublin

Har nu forladt Cork og er lige et par dage i Dublin for at se byen og for at deltage i Dublins mesterskab i Go. Faktisk var det ogsaa min plan at tage en byen med min tidligere flatmate som tilfaeldigvis er I Dublin samtidig med mig, men jeg er simpelthen for traet. Maaske fordi jeg foerst blev faerdig med at pakke og rengoere mit vaerelse klokken fem i morges. Naa men nu lukker min netforbindelse om et minut. Saa jeg slutter her. Og erklaerer hermed denne Blog for lukket...

Afsked

I morgen endnu en deadline. En artikel jeg har skrevet sammen med Peter som har befundet sig i Danmark mens vi har skrevet artiklen. Egentlig er jeg overrasket over hvor nemt det er at arbejde tæt sammen selvom man fysisk er meget langt fra hinanden. Det hjælper nok også en del at vi har arbejdet meget sammen før så vi kender hinanden godt. Nok den deadline hvor jeg har følt mig mindst preset. Omend jeg først var færdig med at arbejde klokken 24 i dag.

Imorgen begynder min sidste uge i Irland. At sige farvel til Irland er ganske anderledes end det var at sige farvel til Danmark for 6 måneder. For der er ikke noget "vi ses snart igen". Jeg ved ikke om jeg nogen sinde vil sætte min fod i Cork igen. Samtidig er det som om jeg bare skrider midt i det hele. Var i går for første gang til en Erasmusfest, min nabo lejlighed hvor der bor tre Erasmus studerneden holdt fest. Alle spurgte mig hvorfor jeg tog afsted midt i semesteret. I mit kor er der en kortur til slutningen af marts som jeg går glip af fordi at jeg rejser nu. Gad vide om der vil være mere end bare en erindring om at jeg engang boede i Irland, når jeg kommer tilbage til Danmark...som en fjern drøm.

En sidste lille ting om Irland. Bussystemet i Irland er ganske specielt. Busstop stederne markerer at her kommer en bus. Hvornår? Hvor standser den? Det kan du finde ud af ved at vente indtil der kommer en bus. Gå ind i den og se hvor du ender. Således tog det mig 2 måneder at finde ud af at der går hele to buslinier fra der hvor jeg bor til mit arbejde.
En anden ting er deres postsystem der er mildest talt mærkeligt. Udover at de ikke bruger postnumre og vejnumre. Der er selvfølgelig et posthus midt i Cork. Men skulle du være så uheldig at få en pakke mens du ikke var hjemme, kan du ikke hente den i på Posthus. Derimod kan du hente den i et Post kontor ca. 20 minutter fra i bil. Heldigvis har jeg kunne angive min arbejdsadresse når jeg bestilte noget pr post.

På den igen

Efter jeg afleverede min artikel, har jeg stort set ikke foretaget mig dagens gerning. Jeg er blevet klippet, har drukket mig ned, har fået læst en masse skønlitteratur. I morgen er det mandag og jeg til for alvor at gå igang med et nyt projekt, som vi satser på at indlevere til en konference d. 25. februar. Jeg laver det i sammen med min PhD-makker i Danmark, hvilket selvfølgelig ikke giver særlig meget mening i forhold til min nuværende geografiske placering.

Efter en del uvished er det endelig gået i orden: nr jeg kommer tilbage til Danmark kommer jeg til at flytte ind på min gamle gang (Undergangen). Det glæder mig rigtig meget, langt mere end jeg havde troet da jeg forlod Danmark. Jeg kan mærke at jeg så småt begynder at glæde mig til at komme hjem. Og Undergangen er nu engang langt mere "hjem" end en tilfældig anden gang på Studentergården.

Etisk afvisning

Har netop indleveret vores artikel til konrencen AAAI, en meget selektiv konference. Desværre er jeg temmelig sikker på at vores artikel vil blive afvist. Samme dag som vi skulle indlevere artiklen fandt vi ud af at en vigtig del of vores resultatet allerede var publiceret. Som etisk forsker (og menneske) bliver man selvfølgelig nød til at ændre sin artikel så dette faktum fremgår klart, selvom dette sandsynligvis vil medføre at ens artikel (resultatet af ca. 2 måneders hårdt arbejde) vil blive afvist i stedet for at blive optaget. Jeg finder det ikke svært at forstå hvorfor en del forskere vælger en mindre etisk løsning, som lønner sig langt bedre...

Dødslinie Forude

Sidder stadig på arbejdet men er netop holdt op med at arbejde for i dag. Deadline for den artikel jeg arbejder på er d. 30 januar klokken 12 middag (pacific time). Den sidste uge har gået med at lede efter eksempler på hvor fantastisk vores algoritme er (vi er to der arbejder sammen om artiklen). Formålet med vores algoritme er at få grafer til at fylde mindre. På grafer jeg normalt tester mine algoritmer på kan min algoritme ikke få til at flyde mindre. Heldigvis er det endelig lykkedes at opspore nogle grafer hvor min algoritme kan reducere deres størrelse til helt op til 50%, hvilket er meget afgørende hvis man skal gøre sig håb om at få sin artikel optaget på en konference.

Mens sover er der 2 processorer i et test-server i Danmark og 3 processorer i en test-server i Irland der arbejder på livet løs, med at køre min algoritme på mine test-grafter. De fleste grafer består af op til ca. 5 millioner knuder. Min egen laptop for lov at slappe af i nat da den hverken har nok hukommelse eller regnekraft til at køre eksperimenterne

Til ære for dem der tror de ved hvad en graf er (de ved det sandsynligvis ikke) har jeg et billede af en lille graf på godt og vel 100 knuder, det er lidt svært at visualisere de grafer som jeg regner på pga. deres størrelse. Nu håber jeg snart at jeg kan holde op med at teste. At skrive test er både meget krævende og meget kedeligt.

Go karma

Sidste weekend tog jeg mig den luksus at holde fri hele lørdagen. Der var nemlig go turnering i en go klub som jeg er med i. Desværre sov jeg over mig og kom en halv time for sent hvilket medførte at jeg ikke kunne deltage i turneringen. Til gengæld spillede jeg lidt go med arrangøren af turneringen, læste lidt i en go bog, var tilskuer til de andres go spil, og var all round go-agtig.


Ellers kan jeg berette at jeg arbejder på en artikel sammen med Tarik (som nogen kender). Der er 9 dage til deadline så vi har travlt. Det er faktisk lykkedes mig at have en nogenlunde normal døgnrytme i over en uge og jeg går i motionscenter hver anden dag. Derudover laver jeg ikke meget andet end at arbejde. Forhåbentlig afleverer vi et tilfredsstillende resultat til vores deadline, så kan jeg geare lidt ned. Jeg er egentlig ikke stresset. Jeg bliver bare lidt mærkelig når jeg arbejder for meget...