Skrevet i dag
Nu virker alting og jeg har fået en irsk nabo der hedder Michael. Han læser til tandlæge og er 20 år gammel. Han fortalte at man ikke behøvede at tage sig af reglerne jeg tidligere har nævnt, altså at man godt kan have venner overnattende omend at det nok er bedst at de overnatter på ens værelse. Da vi har fået et brev fra kabel-tv ved jeg nu hvad min adresse er.
Jeg tror mere denne boligform svarer til at dele en lejlighed 3 personer end til det jeg opfatter som et kollegie. Chancen for at der er andre der hænger i køkkenet er ikke enorm når der kun er to andre mennesker. Men jeg tror nok det skal blive hyggeligt og ikke mindst at jeg kan få arbejdet en masse.
Og så lige et par praktiske ting. Min adresse er:
Esben Rune Hansen
Apt 5, Victoria Station
Dennehys Cross
Cork
De har ikke postnumre i Irland (pånær i Dublin). Hvis man vil snakke med mig har jeg oprettet en Skype-konto med brugernavnet:
esben.rune.hansen.
Man kan enten selv oprette en Skype-konto og ringe til mig eller bestille en samtale ved at sende mig en SMS eller Email. Det koster kun et par håndører at ringe fra min Skype-konto til såvel mobil-telefoner som fastnet i Danmark. Jeg foretager og modtager kun opkald når jeg er på mit kollegieværelse.
Alle er meget velkomne til at aflægge visit. Det nemmeste og billigste er at flyve til Dublin. Herfra kan man enten tage en shutle bus til Heuston Station hvor der afgår express tog til Cork hver time. En anden løsning er at tage bussen direkte til Cork. Det kræver et skift. Dette er sikkert billigere men er sikkert en væsentligt længere rejse (har ikke selv prøvet det). Man medbringer selv liggeunderlag og sovepose. Hvis man vil have gavn a mit fantastiske selvskab skal man nok forsøge at lægge sit besøg omkring en weekend. Jeg er dog til en hvis udstrækning fleksibel.
Skrevet til mit køkken på kollegiet samme aften som jeg landede i Cork
Pas nu godt på jer selv. Det føles fuldstændig som at flytte hjemmefra pånær at jeg er langt længere
væk denne gang. Og selvom det er godt for jer kan jeg ikke lade være med at blive lidt trist ved
erkendelsen af at I efter al sandsynlighed kan klare jer ganske forrygende uden min tilstedeværelse :-)
Jeg nåede ikke at skrive en besked i køkkenbogen inden jeg tog til Cork. Der var en del ting jeg ikke
lige nåede, da jeg efter en lang nat omkring klokken 6 AM, måtte indse at min første-prioritet
var at nå mit fly. Så nu er jeg så i Cork på et kollegieværelse på 8-9 m2.
Tilgengæld er der et dejligt stort køkken. De havde ikke lige overvejet
at tænde for komfuret, køkkenskabet, fryseren eller det varme vand eller at åbne internettet - lidt
trist at finde ud når man har købt ind til spaghetti med kødsauce.
I køkkenet hænger der en fin sedl som jeg foreslår at OGM bruger sine sidste magtbeføjelser
(inden hun bliver komplet ubetydelig) på at importere til SG.
- Man må ikke have gæster efter klokken 11 og man må ikke have overnattende gæster
- Hvis nogen larmer kan man ringe til nogle eksterne der, hvis der er hold i klagen, giver en bøder over huslejen
- Der bliver afholdt reglmæssige køkkeninspektioner nogle eksterne.
- Mister man sine nøgler koster det 100 euro
Der er ikke et øje da kollegiet først åbner officielt d. 10 september. Det bliver spændende og
se om de er socialt anlagt. Jeg ved ikke lige hvilke mennesker man tiltrækker med regler som de
overstående.
fredag den 31. august 2007
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
