Dublin Lufthavn

Sidder i Dublin lufthavn og venter på mit fly som afgår om 2 timer, så jeg er snart tilbage i Danmark. Denne gang ser jeg væsentligt mere frem til at komme til Danmark end sidst jeg besøgte. Dels fordi at det er jul så de fleste har fri, dels fordi at jeg har besluttet at holde fri i de otte dage jeg er i Danmark. Man skulle tro at det er nemt at holde fri, men faktisk krævede det en del overvindelse ikke at begynde at arbejde. Især her i December hvor alting gik i stå har jeg arbejdet så meget at det føles helt forkert ikke at arbejde. F.eks. er der ligenu noget indeni mig selv der siger at jeg skal programmere noget kode som jeg skal bruge. Det er ting som dette der gør at jeg netop ikke bør arbejde, men holde fri for ligesom at gevinde jordforbindelsen. Men alligevel er der noget i mig det synes at en hel uge. Hvad kunne jeg ikke have udrettet på denne uge? Jeg er uhyre rastløs nu hvor jeg ikke har noget at lave.

Da jeg skal tilbage til Danmark om to måneder har jeg pakket en kuffert til bristepunktet med ting som jeg ikke har behov for. Da jeg traditionen tro pakkede min kuffert l10 minutter før jeg afsted da jeg forlod Danmark i september er der en del ting der er rimelig udnødvendige. f.eks. er 7 par bukser og ca. 8 skjorter lige i overkanten, en elektrisk tandbørste uden oplader etc. og var mit sommertøj kun i brug de første to uger af mit ophold. For at fylde min kuffert med præcis 20 kg og ikke mere (det koster 75 kroner pr. kg overvægt) havde jeg brug for en vægt. Desværre er alle på min arbejde mænd som ikke bekymrer sig om deres vægt så efter at have spurgt ca. 7 uden held måtte jeg købe en vægt med det eneste formål at veje min kuffert.

Min fødselsdag d. 14 december faldt sammen med at nogen fra mit arbejde og nogle andre gennemførte en speciel tradition "12 pubs at barrack streeet for christmas", som grundlæggende går ud på aat besøge hver

eneste pub på Barrack Street. Da man det er meningen at man skal drikke en pint hvert sted nåede jeg at blive godt beruset inden jeg strandede på pub nummer otte sammen med nogle andre, så jeg nåede hverken alle 12 pubs eller alle 12 pints. Måske var det bedst sådan.

Et par usøvninge betragtninger

Kan endnu engang ikke sove. Så kan man jo altid skrive lidt i sin Blog og håbe det er tilpas kedeligt så man falder i søvn. Jeg vågner rimelig fast, kortvarigt, klokken 7-8 hver morgenen. Hvis jeg står op er jeg slået meget tidligt op og er træt hele dagen. Hvis jeg ikke står op vågner jeg som regl klokken 12 og er så frisk at jeg ikke kan falde i søvn om aftenen som f.eks. i dag.

I dag sang jeg koncert med mit kor. Vi skal synge vores anden og sidste koncert i morgen. Idag gik det OK men standarden er end anden end jeg er vant til fra mine danske kor - sålænge det ikke er mig der skal lytte til det generer det mig egentlig ikke. Desuden var begge koncerter udsolgt 3 dage efter at billetsalget åbnede så det generer åbenbart heller ikke publikum.

Som jeg tidligere har nævnt er koret meget socialt. Denne aften havde jeg egentlig planlagt at tage hjem men endte med at spise "mint pies" som jeg må konstatere jeg ikke bryder mig om og derefter drikke et par pints sammen med de sidste fem gæster til after-koncert-mint-pie-arragementet. Rent sprogligt føler jeg at jeg er fuldt ud i stand til både at forstå hvad folk siger og udtrykke mig. Alligevel må jeg indse at jeg altid vil være fremmed i Irland. Sprog er en ting men der er så mange ting man ikke siger som jeg ikke forstår. Det er vidst det som nogen kalder for "kultur", hvilket f.eks. er humor, en opdragelse og skolegang som er anderledes end den danske og det at de kender en masse mennesker som de har kendt i mange år. Alt dette at jeg altid er lidt vedsiden af og altid er "the foreigner". Ikke at der i og for sig er noget galt med det. Jeg føler væsentligt mere dansk her end i Danmark.

Under koncerten var der en præst til stede og der blev citeret fra biblen (noget af det på irsk) og publikum og koret sagde en masse ting samtidig og man følte nærmest at man var omringet af en katolsk sekt. De fleste unge irlændere tror ikke på gud, men de kan deres ritualer eftersom det er noget de har lært i skolen da de var meget små.

På fredag fylder jeg 32 år, hvilket falder sammen med et arrangerement som er en juletradition i Cork som går ud på at drikke en pint på 12 forskelige pubs på Barrack street, en gade i udkanten af centrum. Jeg har dog hørt at mange af disse pubs nægter at servere for grupper op til jul. Sandsynligvis fordi at den trandition har medført alt for fulde mennesker og hvad der dertil følger med. Nu må vi se hvad der sker. En anden tradition som ikke bliver til noget er at tage ud at spise med min bror Lennart. Der er visse fysiske omstændigheder som som gør det svært at realisere

Indenfor forskning er Tarik fra min forsknings afdeling på ITU ankommet til 4C og skal tilbringe de næste to år her. Meget tyder på at vi vil skrive en artikel sammen som vi vil på efter at få færdig til en deadline i midten af januar. Dette betyder at jeg vil få forholdsvis travlt frem til denne deadline. Når vi dette vil jeg tilgengæld sige at jeg er rimelig "ovenpå" i forhold til hvad der kræves for at få en PhD.

Æv

Det er mørkt og koldt og det regner. Derudover har jeg brugt ca. 10 timer på at forsøge at rette en fejl i et program jeg er igang med at skrive i forbindelse med min forskning. Og så på en lørdag. Det er ikke lige til at komme i julestemning af. Jeg må vidst hellere holde fri imorgen.

Gal forskning

Jeg kan ikke sove om aftenen. Det går godt med min forskning. Jeg har 3 idéer som jeg arbejder på og 2 løse idéer. Det er lidt som om at jeg er igang med en meget spændende roman som jeg må lægge fra mig hver aften for at få noget søvn. Hele mit hoved er fyldt med en masse uafsluttede tanker og idéer som jeg ikke har fået afprøvet. Netop fordi at de er uafsluttede bliver de ved med at fare rundt i mit hoved. Dag og nat om jeg vil det eller ej. Hvor jeg end er, hvad jeg end laver så farer mine tanker rundt i hovedet. Det føles lidt som om jeg er ved at blive vanvittig. Men er det ikke forudsætningen for at bedrive god forskning? Jeg ved det ikke helt, men da jeg er kommet til Irland for at forske giver jeg efter og ser hvad der sker. Selv nu når jeg er hjemme på mit værelse og bevidst har efterladt alle bøger og notater på kontoret føler jeg en trang til at arbejde videre, få klarhed over alle disse uafsluttede spørgsmål som plager mig. Min erfaring viser mig dog at hvis jeg giver efter kan jeg slet ikke sove...

Det er dog ikke sådan jeg ikke laver andet end at forske. For to dage siden sang jeg min første koncert med mit kor i en flække ca. 50 km fra Cork. Jeg er også begyndt at lave mad. Godt nok kun til mig selv, men det er dejligt afstressende. Desuden er det lykkedes mig at få adgang til universitetets bibliotek, så jeg kan arbejde der når jeg trænger til ro og luftforandring. Desuden er det også lykkedes mig at få adgang til et motionscenter for studerende som er gratis. Og det er lykkedes mig at få et studiekort, så nu kan jeg komme ind på universitetsbaren på egen hånd. Tidligere skulle jeg have en studerende til at erklære at jeg var vedkommedes gæst og skrive under i en bog. Motioncenteret lukker klokken 22:30 på hverdage og klokken 19:00 i weekenden og har også en svømmehal til fri afbenyttelse. Jeg tror jeg skal til at benytte centeret rimelig regelmæssigt hvis jeg ikke skal gå hen og blive lidt for vanvittig.

Bemærk på billedet af mit studiekoret hvorledes "University Colege Cork, Ireland", står øverst og med stor fed skrift på irsk på mit studiekort. Alle fra Irland elsker irsk. De er virkelig dårlige til det selvom de har haft det i skolen, men ville så gerne være bedre til det. Jeg forstår ikke helt hvad de skal med det sprog, hvilket vidner om at jeg ikke er helt assimileret i Irland.

Direkte eller log n? Det er spørgsmålet

Så er jeg tilbage i den virkelige verden igen. I dag er det gået op for mig at direkte indkodning af begrænsninger, som jeg havde sat mig for at bevise var ubrugelig, slet ikke er som ringe endda hvis man indkoderden som et 0-undertrykt beslutnings diagram. Faktisk vil den direkte indkodning bruge færre knuder end et log n indkodet beslutningsdiagram til at udtrykke begrænsninger som f.eks. x mindre end eller lig y, x er ikke lig y m.fl. Tilgengæld er knuderne væsentligt dyre da der er eksponentielt flere niveauer end i log n indkodning. Sammen med mine andre observationer er det lige før at jeg har nok til et halvdårligt paper der nok kan snige ind på en workshop eller blive til et short-paper. Det vil jeg i hvert fald snakke med min vejleder om.

Jeg tænker altså kan jeg ikke sove

Kan ikke sove. Tænker at det er som om at man ser sit liv i Danmark på en ny måde her fra afstand. Man ser de store afstande og man er ikke viklet ind i det. Det føles som om det pænt venter på at man kommer hjem for at genoptage det der hvor man efterlod det. Pludselig kan se mig selv og mine (danske) omgivelser som to adskilte størrelser, hvilket jeg aldrig har oplevet før. Hvilket leder tankerne over på om jeg kan forestille mig selv på mere permanent basis adskilt fra mine danske omgivelser.
Tænker på alt det er venter mig når jeg kommer hjem fra Irland. En endelig afsked med Studentergården, forhåbenligt et nyt tag over hovedet. En afslutning af min PhD og noget nyt: forskning eller almindeligt arbejde? Tænker over at jeg ikke aner hvor jeg er og hvad jeg laver om et år, november 2008. Hvor kom alle disse tanker fra? Generelt skænker jeg ikke Danmark en tanke her Irland. Tanker som disse er ikke særlig produtive. Man kan ikke sove og man kan ikke forske. Og mine to primære mål i prioriteret rækkefølge er pt. at forske og forsøge bevare noget der ligner en døgnrytme. Hvilket vidt kræver at jeg går i seng nu (4 AM) hvis jeg altså kan sove. Alle disse tanker...

Av mit hoved

Det er altid en dårlig plan at drikke sig ned to dage i træk. Især skulle jeg nok have skiftet de sidste 4 pints ud med et glas vand. I hvert hele dagen med at ligge ned og tvinge mig selv til at drikke noget vand og spise lidt. Klokken er 6 PM og det er langt om længe lykkedes mig at kæmpe mig ud af sengen og skrive lidt på min Blog.

Hvad er der at berette om? Der har været valg i Danmark og ingen har lagt mærke til det. Det går godt på arbejdet for tiden. Jeg skal på kortur d. 30 november. Og så er mødetidspunktet for go-klubben blevet fastlagt til torsdage klokken 7 dvs. om 40 minutter. Således kan jeg både spille go og synge i kor. De to sociale højdepunkter i mit simple liv her i Irland.

I koret synger vi udover noget forholdsvis nemt rytmisk to satser fra Händels Messias hvor jeg har sunget den ene før. Det er lidt mærkeligt at jeg på mit arbejde er omgivet af udlændinge, mens når jeg er til kor er den eneste der ikke er fra Irland. De fleste fra mit kor kender primært Danmark fra en åndsvag TV-reklame: "Carlsberg: so good that the Danes don't want it to leave" efterfulgt af danskerne forsøg på at stoppe transporten. Derudover er vi bare en del af Skandinavien. Måske er det ikke så langt fra sandheden :-)

Vinteren er begyndt at nærme sig med mørke og kulde. Især bemærkes det på mit arbejde hvor jeg sidder lige op af et stort vindue og meget langt fra den nærmeste radiator. Jeg skal ud i den mørke kolde vinter. Jeg skal over og spille go.

4C

Lad mig fortælle lidt om mit arbejde. Det er jo trods alt det som har bragt mig herover. Mit arbejde foregår på en forskningsadeling "Cork Constraint Computation Centre" i daglig tale 4C som ligger for sig selv ca. 1 km fra Universitetets hovedbygning. Forskningscenteret beskæftiger ca. 30 mennesker, især PhD-studerende og Post Docs der alle beskæftiger sig med den del af computer science man ca. kalder Constraint Computation. Det er dog meget forskelligt hvad folk laver men fælles for os er at vi alle beskæftiger os med "hård" datalogi. Der har vidst nok engang være en kvinde ansat i vores afdeling men hun er her ikke mere...

Forskningsadelingen består af tre store kontorer. I mit kontor sidder jeg sammen med tre franskmænd, en russer, en inder, en fra Bolivia og en enkelt irlænder. Forholdende er rimelig trange jeg vil tro at mit areal er ca. 4 m2. Samtidig er der ingen fællesarealer på nært et lille køkken med en ekspressomaskine og en mikroovn som jeg begge bruger flittigt. Der er meget lydt således er jeg meget glad for mit nye høreværn som er guld værd når samtalerne på konteret bliver for højlydte til at jeg kan koncentrere mig.
Et fast del af dagen er at 4-5 af os lidt i fem tager på café og får en kop kaffe. Ellers sidder jeg primært og glor ind i en skærm ca. 9 timer om dagen, ca. seks dage om ugen. Da jeg sjældent møder før klokken 12 bliver det til tider nogle sene aftener, men på dage hvor jeg ikke har andet på programmet generer det mig ikke at arbejde sent.
Men hvad er det egentlig jeg arbejder på? Det er en af de spørgsmål jeg (klog af skade) nødig vil forsøge at besvare. Jeg kan sige så meget at jeg er begyndt på noget nyt i Irland. I de første to måneder syntes jeg ikke rigtig at jeg kom nogle vejne, men efter jeg kom hjem fra Danmark for en uge siden synes jeg virkelig at der er sket noget og jeg begynder at ane et omrids af noget der hvis alt arter sig vel godt kunne gå hen og blive en artikel. Nu må vi se. Videnskaben veje er uransagelige.

Madlavning

Efter at have levet i over to måneder at frosne færdigretter og baked beans tænkte jeg at det var tid til noget andet. Derfor besluttede jeg mig i går for at lave mad. Det lykkedes mig at få lavet en omelet. Egentlig skulle jeg også have lavet en æbletærte. Jeg havde alle ingredienser men manglede en æbleskræller og en tærteform, havde i min madlavningsiver glemt hvor dårligt udrustet vores køkken er. Mørdejen er lavet og ligger i mit køleskab og venter på mig.

Iøvrigt en interessant oplevelse. Brokkede mig til en grækker fra mit arbejde over hvor langsomt og ineffektivt alle former for administration er her i Irland. Han havde den nøjagtige modsatte oplevelse. Det siger vidst noget om forskellen imellem Danmark og Grækenland.

Iøvrigt: en opfordring til alle der har brug for arbejdsro...køb et høreværn!

Danmark tur Retur

Tilbage til Cork efter et besøg i Danmark på halvanden uge. Det var en mærkelig fornemmelse at være i Danmark. Selvom jeg var i mit hjemland følte jeg mig ikke rigtig hjemme. Måske fordi at jeg ikke havde noget hjem. Det var selvfølgelig rart at gense familie, venner og bekendte og snakke dansk og kunne cykle rundt i byen m.m. Men det er helr rart at være tilbage i Cork. Tilbage til en hverdag, med lidt mere arbejdsro (Ikke mindst takket være en nyinvestering fra Købenahvn, se billede). Tilbage til mit kollegie, mine kollegaer i Cork, mit kor og min go-klub.

Accenter

Var til fest i går og bemærkede et mærkeligt fænomen. Når Irlændere taler med mig har (de fleste) kun en forholdsvis moderat irsk accent. Hvis det taler med hinanden er accenten langt mere udtalt. Jeg snakkede blandt andet en del med en østrigs pige der havde boet i Østring. Når hun talte med mig talte hun med en svag tysk accent, når hun talte med de andre talte hun med irsk accent.

Dårlig timing

I tirsdags mødte jeg for første gang en dansker. Det var min bror Eivin, der aflagde et besøg. Vi lejede en bil og kørte til Killarney et meget naturskønt område ca. 100 km vest for Cork.

Jeg kommer snart til at se endnu flere danskere da jeg tager en uge til Danmark på tirsdag. Det er dog utrolig dårligt timet da jeg derved går glip af ugens mest sociale begivenhed, UCCs korprøver hele to gange. Da jeg også gik glip at det denne uges korprøve pga. min broders besøg har når jeg kommer hjem fra danmark været til 1 korprøve ud af de 5 afholdte.

Udover dette tyder alt på at en en anden ugentlig begivenhed, som jeg sætter stor pris på, Corks Go klub, som tidligere hver fredag bliver flyttet til tirsdag altså oveni min korprøve. Sker dette skal jeg vælge imellem Go og kor. Jeg vil nok vælge koret da det er den aktivitet der adskiller sig mest fra mit arbejde, men det er absolut ikke et valg jeg har lyst til at træffe.

Uden VISA

Det lykkedes mig endnu engang at glemme min pung. Denne gang på en pub på UCC. Jeg spærrede selvfølgelig mit kort, hvilket jeg dog ikke havde behøvet. Dagen efter fik jeg min pung tilbage inklusiv de ca. 180 euro som den indeholdt. Det undrer mig at min pung altid kommer tilbage til mig i godt behold, når jeg tænker på hvor mange gange jeg har glemt den mærkelige steder igennem tiderne.

Helt lykkeligt endte historien dog ikke. Da jeg ville have åbnet mit kort, fik jeg at vide at eftersom mit kort havde været udenfor min varetægt skulle jeg have et nyt, som bliver tilsendt til min bror i Danmark. Temmelig iriterende for at sige det mildt. Heldigvis har rigelige kontanter og skal snart til Danmark (24.-30. oktober). Så ærede læsere: Fortæl aldrig sandheden hvis i skal have åbnet et spærret VISA-kort!

UUC Choral Society

Det er lykkedes mig at finde et kor for studerende på Corks universitet UCC. Musikalsk er niveauet ikke voldsomt højt sammenlignet med mine tidligere kor. Tilgengæld er det et meget socialt kor, hvor det er fast tradition at gå over på UCCs bar og drikke øl til studevenlige priser hvilket herovre er 30 kroner for en pint. Jeg har stadig temmelig svært ved at forstå deres irske accent, men håber at komme efter det (heldigvis er der ingen der taler irsk). Som det er for det fleste studerende i Cork er alle i begyndelsen af 20erne, men der er dog et par stykker der vel på vej imod de 25.

Dagen og Natten i Cork

Hvor er vejret bedst? I Irland eller i Danmark. Begge klager over vejret. Her i Irland bliver det aldrig rigtig koldt og aldrig rigtig varmt (på nær i mine første to uger i Cork). Tilgengæld regner det væsentligt mere end i Danmark. Sidstnævnte er noget jeg har hørt. Selvom jeg stort set er omringet af onde skyer hver dag, har jeg endnu ikke oplevet rigtig regnvejr. At vejret er markant forskelligt fra det danske her i Irland vidner denne palme om, som langt fra er det eneste eksemplar i Cork.

Jeg er igang med et personligt eksperiment. Da jeg altid bliver frisk om aftenen og ikke kan stå op morgenen er jeg begyndt at vende mit døgn ved at stå sent op og gå sent i seng. I dag stod jeg op klokken 9 PM og planlægger at gå i seng ca. 11 AM. Går alt efter planen skulle jeg stå op omkring klokken 4 AM på mandag. Ligenu er dagene meget mærke men jeg håber at der er lys for enden af tunnelen :-)

Iøvrigt er sker der væsentligt mere på mit kollegie. De sidste universitetsstuderende startede sidste uge så nu er der ofte fest i en af lejlighederne på mit kollegie, også i hverdagene. Det er rart med lidt liv, måske især fordi at mit værelse vender i imod gaden. Dem der har værelse ind mod gården kunne nok godt ønske sig lidt mindre fest og larm. Indtil videre har jeg været forbi en af festerne. Det fleste er omkring tyve år så jeg føler mig temmelig gammel.

Hjemme igen

Så er jeg hjemme i Irland eller hvad man nu kalder det. Jeg havde den hårdeste flyrejse jeg hidtil har prøvet. Jeg havde booket en billet fra Dublin til Boston via Heathrow. Lørdag aften gik det op for mig at jeg ikke kunne nå mit fly hvis jeg tog det første tog fra Cork søndag så jeg måtte tage det sidste tog lørdag istedet og sove i lufthavnen. Da jeg ikke kunne checke ind før næste morgen måtte jeg sove i check-in området hvor der kun var plads på stengulvet. Da jeg checkede ind blev min bagage ved en fejl kun blev checket ind til Heathrow så jeg måtte bruge den halvanden time jeg havde i Heathrow på at hente min bagage, checke den ind og gå igennem security. Heldigvis var mit fly imod Boston forsinket. Ellers er jeg ikke sikker på at jeg havde nået det. Da jeg ankom til Boston var bussen imod Providence lige afgået, jeg vente 1½ time på den næste. Da den ankom var ikke plads til mig, så jeg måtte over til en banegård og tage toget. Ialt tog rejsen 27 timer. Til sammenligning varer en flyvetur fra Dublin til Boston 5 timer.

I USA var det 20-30 grader og skyfrit fra jeg landende til jeg tog afsted igen. Providence var ikke en særlig spændende by. Til gengæld var der var der en del relevante præsentationer i konferencen hvor jeg stort set brugte al min tid. Efter konferencen kørte jeg med en dansker(Anders) fra DTU og en englænder ned til Boston og mødte en af Anders' studiekammerater som var igang med at tilbringe et halvt år på det kendte universitet MIT (Massachusetts Institute of Technology). Han viste os lidt rundt i MIT og i Boston. Om aftenen tog Anders hjem, og jeg tog over til min vært en 60-årig meget stor kvinde der talte utrolig højt og passede perfekt til indtil flere af mine fordomme om Amerikanere. Hun var meget gæstefri og gav mig nøglerne til hendes lejlighed så jeg frit kunne komme og gå som det passede mig. Hverken hende eller jeg var særlig meget hjemme men syntes at det var en meget positiv oplevelse at bo der. Selve Boston er en rigtig behagelig by. Selvom det er en storby har den en del "historie" og der er mange gamle bygninger, altså efter Amerikansk målestok. Hvis jeg skulle slå mig ned i en af de amerikanske byer jeg har været i indtil videre ville jeg helt klart vælge Boston. Måske er jeg lidt præget af at jeg kun har oplevet Boston i 25 grader og solskin i weekenden.

Da jeg købte nogle batterier til mit kamera i USA kan jeg nu tage billeder. Jeg vil starte med at tage tage et billede af mit fantastiske kollegieværelse.

Ud at se i Boston

Det går ikke så godt med min døgnrytme. Klokken er halv et om natten og jeg er lige stået op.

På søndag skal jeg væk hjemmefra en uges tid til konference Hjemmefra er nærmere bestemt Providence der ligger ca. 30 km nord for Boston, der ligger ca. 600km nordøst for New York.

Efter konference har jeg sat ca. to dage af til at holde fri i Boston. Jeg tænkte det var tid til at gøre brug af andre gæstfrihed via websitet "Global Freeloaders" (hvor igennem jeg selv har haft en del rejsende boende gennem tiden).

Først skrev jeg til 5: intet positivt svar. Så skrev jeg til 13: intet positivt svar. Nu har jeg så skrevet til 90...

Asocialitet

2½ uge er gået siden jeg ankom til Cork. Om en uge skal jeg til konference i Providence tæt på Boston. Efter konferencen bliver jeg et par dage i Boston for at se byen.
Jeg har generelt været meget social den første tid. Begynder at overveje at være lidt mere asocial så jeg kan få lavet noget mere arbejde. I dag sagde jeg for første gang "nej". Der var ellers irsk fodbold (en sportsgren der ikke er almindelig fodbold), som et par stykker fra min forksningsafdeling skulle se på en pub inde i centrum. I stedet har jeg siddet hjemme på mit kollegieværelse i 12 timer og løst opgaver i heltals-programmering.
Jeg er bange for at det forskning jeg har bedrevet disse to første uge er en blindgyde, jeg håber at min vejleder kan overbevise mig om det modsatte imorgen.
Jeg kan ikke sige at jeg for alvor savner Danmark. Jeg savner noget liv på køkkenet. Vi er kun to indtil videre og bliver snart tre. Køkkenet er meget nyt og er meget upersonligt Det kan være det ændrer sig, men det kommer jo aldrig til at kunne måle sig med Undergangen.

Esben Unplugged

Meget er i en situation der er meget typisk for hvordan tingene fungerer herovre. Der er sprunget en sikring hvilket medfører at intet fungerer på nær lyset og internettet i køkkenet og vores værelser, inklusiv fryser og køleskab. Min computer virker indtil den løber tør for strøm om ca. en halv time. Sikringsskabet er aflåst og kontoret som har en nøgle er lukket i weekenden. Smart ikke?

Har iøvrigt givet en udenlandsk studerende 'directions'. Hun skulle hen til en af de ca. 5 veje jeg kender. Føler mig pludselig total lokal :-)

Hverdagen indfinder sig

Jeg har nu været på arbejde hele to dage. Generelt er jeg meget glad for stemningen. Folk er flinke imødekommende og jeg føler mig velkommen og begynder allerede at lære en del af mine kollegaer at kende. I går spillede vi Poker efter arbejde og det skal vi også gøre på torsdag. Samtidig spiser vi frokost sammen på café i nærheden og "plejer" at tage en kaffe pause på en anden café hen ad eftermiddagen. På hjemmefronten deler jeg køkken med Michael. En snaksalig og afslappet irlænder, som jeg går rimelig godt i spænd med. Jeg begynder at føle mig hjemme herovre og kan mærke at hverdagen er ved at indfinde sig.

Nu er jeg flyttet ind

Skrevet i dag
Nu virker alting og jeg har fået en irsk nabo der hedder Michael. Han læser til tandlæge og er 20 år gammel. Han fortalte at man ikke behøvede at tage sig af reglerne jeg tidligere har nævnt, altså at man godt kan have venner overnattende omend at det nok er bedst at de overnatter på ens værelse. Da vi har fået et brev fra kabel-tv ved jeg nu hvad min adresse er.
Jeg tror mere denne boligform svarer til at dele en lejlighed 3 personer end til det jeg opfatter som et kollegie. Chancen for at der er andre der hænger i køkkenet er ikke enorm når der kun er to andre mennesker. Men jeg tror nok det skal blive hyggeligt og ikke mindst at jeg kan få arbejdet en masse.

Og så lige et par praktiske ting. Min adresse er:

Esben Rune Hansen
Apt 5, Victoria Station
Dennehys Cross
Cork

De har ikke postnumre i Irland (pånær i Dublin). Hvis man vil snakke med mig har jeg oprettet en Skype-konto med brugernavnet:

esben.rune.hansen.

Man kan enten selv oprette en Skype-konto og ringe til mig eller bestille en samtale ved at sende mig en SMS eller Email. Det koster kun et par håndører at ringe fra min Skype-konto til såvel mobil-telefoner som fastnet i Danmark. Jeg foretager og modtager kun opkald når jeg er på mit kollegieværelse.

Alle er meget velkomne til at aflægge visit. Det nemmeste og billigste er at flyve til Dublin. Herfra kan man enten tage en shutle bus til Heuston Station hvor der afgår express tog til Cork hver time. En anden løsning er at tage bussen direkte til Cork. Det kræver et skift. Dette er sikkert billigere men er sikkert en væsentligt længere rejse (har ikke selv prøvet det). Man medbringer selv liggeunderlag og sovepose. Hvis man vil have gavn a mit fantastiske selvskab skal man nok forsøge at lægge sit besøg omkring en weekend. Jeg er dog til en hvis udstrækning fleksibel.

Skrevet til mit køkken på kollegiet samme aften som jeg landede i Cork
Pas nu godt på jer selv. Det føles fuldstændig som at flytte hjemmefra pånær at jeg er langt længere
væk denne gang. Og selvom det er godt for jer kan jeg ikke lade være med at blive lidt trist ved
erkendelsen af at I efter al sandsynlighed kan klare jer ganske forrygende uden min tilstedeværelse :-)

Jeg nåede ikke at skrive en besked i køkkenbogen inden jeg tog til Cork. Der var en del ting jeg ikke
lige nåede, da jeg efter en lang nat omkring klokken 6 AM, måtte indse at min første-prioritet
var at nå mit fly. Så nu er jeg så i Cork på et kollegieværelse på 8-9 m2.
Tilgengæld er der et dejligt stort køkken. De havde ikke lige overvejet
at tænde for komfuret, køkkenskabet, fryseren eller det varme vand eller at åbne internettet - lidt
trist at finde ud når man har købt ind til spaghetti med kødsauce.
I køkkenet hænger der en fin sedl som jeg foreslår at OGM bruger sine sidste magtbeføjelser
(inden hun bliver komplet ubetydelig) på at importere til SG.

- Man må ikke have gæster efter klokken 11 og man må ikke have overnattende gæster
- Hvis nogen larmer kan man ringe til nogle eksterne der, hvis der er hold i klagen, giver en bøder over huslejen
- Der bliver afholdt reglmæssige køkkeninspektioner nogle eksterne.
- Mister man sine nøgler koster det 100 euro

Der er ikke et øje da kollegiet først åbner officielt d. 10 september. Det bliver spændende og
se om de er socialt anlagt. Jeg ved ikke lige hvilke mennesker man tiltrækker med regler som de
overstående.