I USA var det 20-30 grader og skyfrit fra jeg landende til jeg tog afsted igen. Providence var ikke en særlig spændende by. Til gengæld var der var der en del relevante præsentationer i konferencen hvor jeg stort set brugte al min tid. Efter konferencen kørte jeg med en dansker(Anders) fra DTU og en englænder ned til Boston og mødte en af Anders' studiekammerater som var igang med at tilbringe et halvt år på det kendte universitet MIT (Massachusetts Institute of Technology). Han viste os lidt rundt i MIT og i Boston. Om aftenen tog Anders hjem, og jeg tog over til min vært en 60-årig meget stor kvinde der talte utrolig højt og passede perfekt til indtil flere af mine fordomme om Amerikanere. Hun var meget gæstefri og gav mig nøglerne til hendes lejlighed så jeg frit kunne komme og gå som det passede mig. Hverken hende eller jeg var særlig meget hjemme men syntes at det var en meget positiv oplevelse at bo der. Selve Boston er en rigtig behagelig by. Selvom det er en storby har den en del "historie" og der er mange gamle bygninger, altså efter Amerikansk målestok. Hvis jeg skulle slå mig ned i en af de amerikanske byer jeg har været i indtil videre ville jeg helt klart vælge Boston. Måske er jeg lidt præget af at jeg kun har oplevet Boston i 25 grader og solskin i weekenden.
Da jeg købte nogle batterier til mit kamera i USA kan jeg nu tage billeder. Jeg vil starte med at tage tage et billede af mit fantastiske kollegieværelse.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar