Kan endnu engang ikke sove. Så kan man jo altid skrive lidt i sin Blog og håbe det er tilpas kedeligt så man falder i søvn. Jeg vågner rimelig fast, kortvarigt, klokken 7-8 hver morgenen. Hvis jeg står op er jeg slået meget tidligt op og er træt hele dagen. Hvis jeg ikke står op vågner jeg som regl klokken 12 og er så frisk at jeg ikke kan falde i søvn om aftenen som f.eks. i dag.
I dag sang jeg koncert med mit kor. Vi skal synge vores anden og sidste koncert i morgen. Idag gik det OK men standarden er end anden end jeg er vant til fra mine danske kor - sålænge det ikke er mig der skal lytte til det generer det mig egentlig ikke. Desuden var begge koncerter udsolgt 3 dage efter at billetsalget åbnede så det generer åbenbart heller ikke publikum.
Som jeg tidligere har nævnt er koret meget socialt. Denne aften havde jeg egentlig planlagt at tage hjem men endte med at spise "mint pies" som jeg må konstatere jeg ikke bryder mig om og derefter drikke et par pints sammen med de sidste fem gæster til after-koncert-mint-pie-arragementet. Rent sprogligt føler jeg at jeg er fuldt ud i stand til både at forstå hvad folk siger og udtrykke mig. Alligevel må jeg indse at jeg altid vil være fremmed i Irland. Sprog er en ting men der er så mange ting man ikke siger som jeg ikke forstår. Det er vidst det som nogen kalder for "kultur", hvilket f.eks. er humor, en opdragelse og skolegang som er anderledes end den danske og det at de kender en masse mennesker som de har kendt i mange år. Alt dette at jeg altid er lidt vedsiden af og altid er "the foreigner". Ikke at der i og for sig er noget galt med det. Jeg føler væsentligt mere dansk her end i Danmark.
Under koncerten var der en præst til stede og der blev citeret fra biblen (noget af det på irsk) og publikum og koret sagde en masse ting samtidig og man følte nærmest at man var omringet af en katolsk sekt. De fleste unge irlændere tror ikke på gud, men de kan deres ritualer eftersom det er noget de har lært i skolen da de var meget små.
På fredag fylder jeg 32 år, hvilket falder sammen med et arrangerement som er en juletradition i Cork som går ud på at drikke en pint på 12 forskelige pubs på Barrack street, en gade i udkanten af centrum. Jeg har dog hørt at mange af disse pubs nægter at servere for grupper op til jul. Sandsynligvis fordi at den trandition har medført alt for fulde mennesker og hvad der dertil følger med. Nu må vi se hvad der sker. En anden tradition som ikke bliver til noget er at tage ud at spise med min bror Lennart. Der er visse fysiske omstændigheder som som gør det svært at realisere
Indenfor forskning er Tarik fra min forsknings afdeling på ITU ankommet til 4C og skal tilbringe de næste to år her. Meget tyder på at vi vil skrive en artikel sammen som vi vil på efter at få færdig til en deadline i midten af januar. Dette betyder at jeg vil få forholdsvis travlt frem til denne deadline. Når vi dette vil jeg tilgengæld sige at jeg er rimelig "ovenpå" i forhold til hvad der kræves for at få en PhD.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar